Sådan diagnosticeres slidgigt: 12 trin (med billeder)

Indholdsfortegnelse:

Sådan diagnosticeres slidgigt: 12 trin (med billeder)
Sådan diagnosticeres slidgigt: 12 trin (med billeder)

Video: Sådan diagnosticeres slidgigt: 12 trin (med billeder)

Video: Sådan diagnosticeres slidgigt: 12 trin (med billeder)
Video: Den nye pige - En film om mobning 2024, April
Anonim

Slidgigt er en "slitage" tilstand, der opstår, når brusk slides væk mellem led, især dem i nakke, hænder, hofter, knæ og lænd. Dette kan forårsage smerte, stivhed og begrænset mobilitet. Selvom der ikke er nogen kur mod slidgigt, er der mange trin, du kan tage for at gøre livet lettere, hvis du har det. Diagnostisering af slidgigt er det første skridt til at etablere en behandlingsplan, der fungerer for dig.

Trin

Del 1 af 3: Anerkendelse af symptomerne

Diagnostiser slidgigt Trin 1
Diagnostiser slidgigt Trin 1

Trin 1. Bemærk ømhed og stivhed i dine led efter hvile eller overforbrug

Slidgigt symptomer har en tendens til at blusse op efter en lang periode med inaktivitet eller efter streng aktivitet. Registrer, hvor ofte du oplever smerter eller svært ved at flytte bestemte led i din krop. Disse symptomer vil bygge gradvist frem for pludselig at dukke op, så overvågning af dine smerter i løbet af et par uger er den bedste indikation på, at du måske har slidgigt.

  • Smerter manifesterer sig normalt i hofter, knæ og lænd, men det kan også påvirke andre led, f.eks. Fingre og fødder.
  • Slidgigt smerter har en tendens til gradvist at forekomme og forværres under vægtbærende aktivitet. Det forbedres også generelt med hvile. Denne smerte kan føles asymmetrisk og kan være vanskelig at identificere.
  • Dem med slidgigt har en tendens til at være særlig stive efter at have vågnet eller efter længere perioder med inaktivitet. Denne stivhed varer generelt mindre end 30 minutter.
Diagnostiser slidgigt Trin 2
Diagnostiser slidgigt Trin 2

Trin 2. Læg mærke til, om der er en rivende fornemmelse, når du bruger bestemte led

Slidgigt kan forårsage en slibende fornemmelse i dine led, som du nogle gange kan høre. Når du bruger led, der er smertefulde eller stive, skal du lytte nøje efter skrabe- eller slibestøj. Du kan også føle en ubehagelig fornemmelse af friktion i disse led, når du flytter dem.

Diagnostiser slidgigt Trin 3
Diagnostiser slidgigt Trin 3

Trin 3. Hold øje med rødme og hævelse omkring dine led

Led, der er ramt af slidgigt, kan virke røde og hæve efter længere tids aktivitet eller overforbrug. Denne hævelse kan hindre din evne til at udføre hverdagslige opgaver og bevæge dig frit. Bemærk alle led, der hæver gentagne gange efter brug, og hvor længe dette symptom normalt varer.

Diagnostiser slidgigt Trin 4
Diagnostiser slidgigt Trin 4

Trin 4. Føl omkring dine led efter knoglesporer

Et mærkbart symptom på slidgigt er dannelsen af ekstra knoglestykker omkring dine berørte led. Påfør let tryk på huden omkring dine ømme eller hævede led for at kontrollere for knoglesporer. Disse vil føles som hårde klumper omkring leddet.

Hvis du har slidgigt, vil du sandsynligvis også føle ømhed, når du lægger pres på de berørte områder

Del 2 af 3: Søger lægehjælp

Diagnostiser slidgigt Trin 5
Diagnostiser slidgigt Trin 5

Trin 1. Fortæl din læge om dine tilbagevendende ledsmerter

For at stille en diagnose skal din læge have en nøjagtig beskrivelse af dine symptomer. Fortæl dem præcis, hvor du har oplevet smerter, stivhed og hævelse, og hvor længe. Sørg for at fortælle dem om enhver bemærkelsesværdig sygdom eller skade i din sygehistorie, der kan have bidraget til dine ledsmerter.

  • Din læge kan henvise dig til en reumatolog, der har specialiseret sig i gigt for en diagnose.
  • Din læge vil sandsynligvis foretage en fysisk undersøgelse for at evaluere dine symptomer. Denne eksamen kan omfatte palpation for at kontrollere crepitus, varme, hævelse og smerter. Det kan også indebære at teste dit bevægelsesområde og muskelstyrke.
Diagnostiser slidgigt Trin 6
Diagnostiser slidgigt Trin 6

Trin 2. Spørg din læge om en MR eller røntgenbilleder for en mere præcis diagnose

Tab af brusk mellem knogler kan ses på elektroniske billeddannelsestest, der bekræfter en slidgigtdiagnose. Mens læger ofte afstår fra disse test, fordi de føler sig trygge ved deres diagnose, udføres undertiden MR og røntgenstråler i mere komplekse tilfælde. Hvis du føler dig sikker på den diagnose, du har fået, skal du spørge din læge, om de kan køre disse tests.

Et røntgenbillede kan også afsløre knoglesporer omkring dine led

Diagnostiser slidgigt Trin 7
Diagnostiser slidgigt Trin 7

Trin 3. Få en blodprøve for at udelukke andre mulige årsager til dine symptomer

Selvom blodprøver ikke afslører slidgigt, kan de udelukke andre mulige årsager til dine symptomer. Denne sondring kan være vigtig ved valg af en passende behandlingsplan. Spørg din læge, om du kan få foretaget blodprøver for andre tilstande, der kan forårsage dine symptomer.

  • Reumatoid arthritis kan for eksempel forårsage lignende symptomer og kan diagnosticeres med en blodprøve.
  • Andre test, der kan hjælpe med at udelukke andre årsager, omfatter en CBC, sedimentationshastighed for erythrocytter (ERS), kemiprofil, urinalyse, serumcalcium, serumfosfor, urinsyre, alkalisk fosfatase og reumatoid faktor -test.

Del 3 af 3: Forbedring af din tilstand

Diagnostiser slidgigt Trin 8
Diagnostiser slidgigt Trin 8

Trin 1. Bed din læge om at henvise dig til en fysioterapeut

Fysioterapi kan forbedre livet med slidgigt gennem en tilpasset træningsplan. En fysioterapeut vil arbejde individuelt med dig for at styrke musklerne omkring dine ømme led, reducere smerter og forbedre din evne til at bevæge sig frit. Spørg din læge, om fysioterapi er det rigtige for dig.

En fysioterapeut hjælper dig med at lave øvelser under dine aftaler og viser dig enkle øvelser, du kan lave alene hjemme

Diagnostiser slidgigt Trin 9
Diagnostiser slidgigt Trin 9

Trin 2. Lav forsigtig motion for at forbedre din bevægelse og reducere smerter

At bevæge og strække din krop ved et moderat anstrengelsesniveau kan hjælpe med at reducere slidgigt symptomer. Prøv at træne mindst 30 minutter om dagen 5 gange om ugen. Se efter begynderklasser i yoga eller tai chi, som kombinerer dyb vejrtrækning, strækning og koreograferede bevægelser for at slappe af sind og krop. Moderat træning som at gå, bruge en elliptisk træner og svømning er også gode muligheder for at lindre og forebygge slidgigt symptomer.

  • Sørg for, at alle kurser, du tager, ledes af kyndige instruktører.
  • Hvis du oplever smerter i leddene, skal du stoppe aktiviteten og genoptage træningen 1-2 dage senere med et mere moderat intensitetsniveau. Generelt er det bedst at stoppe forværrende aktiviteter som intens jogging og trappeklatring.
Diagnostiser slidgigt Trin 10
Diagnostiser slidgigt Trin 10

Trin 3. Brug varme eller kolde kompresser i 20 minutters intervaller

Varm og kold terapi kan lindre hævelse og smerter omkring dine led i kort tid. Brug altid en kludbuffer til at beskytte din hud mod en varm eller frossen kompress. Læg kompressen over det berørte område, og hold den på plads i op til 20 minutter for at mindske dine symptomer.

  • Køb en varmepude eller en gel -kold pakke på dit lokale apotek.
  • Iblødsætning i et varmt bad eller nedsænkning af dine ømme led i et isbad kan også reducere dit ubehag.
  • Du kan også prøve et varmt brusebad for at forbedre stivheden.
Diagnostiser slidgigt Trin 11
Diagnostiser slidgigt Trin 11

Trin 4. Tal med din læge eller apoteket om håndkøbsfrie medicin

Håndkøbspiller som acetaminophen, ibuprofen og naproxennatrium kan hjælpe med moderate niveauer af slidgigtssmerter. På samme måde kan aktuelle cremer og geler lindre ledsmerter. Spørg din læge eller apotek til råds om, hvilken håndkøbsfri behandling du skal vælge.

  • Generelt rådes du til at tage en 325 mg tablet acetaminophen hver 4.-8. Time. Pas på ikke at overskride 4.000 mg om dagen.
  • Overskrid aldrig din læges anbefalede dosis smertestillende medicin, hvilket kan resultere i leverskader over tid.
  • Stop med at bruge smertecreme eller medicin, hvis du oplever negative bivirkninger som mavebesvær, hjerte -kar -problemer eller overdreven blødning.
Diagnostiser slidgigt Trin 12
Diagnostiser slidgigt Trin 12

Trin 5. Prøv selvmassage

Skånsom selvmassage kan hjælpe med at lindre smerterne, når dine slidgigt symptomer hæver op. Brug dine hænder til at lave store, kraftige streger over hele området med smerter. Brug derefter fingrene til at målrette mod bestemte punkter for at hjælpe med at lindre spændinger.

Brug af en varm olie, mens du masserer dig selv, kan hjælpe med yderligere at lindre smerter og gøre massagen mere behagelig

Tips

  • Hvis du er overvægtig, kan tab af vægt gennem sund kost og regelmæssig motion hjælpe med at mindske dine slidgigtssmerter.
  • Se på støttegrupper i dit lokalsamfund. Disse kan forbinde dig med andre, der oplever slidgigt og hjælpe dig med at finde nye ressourcer i dit samfund.

Anbefalede: