Fortrolighed er en væsentlig del af rådgivningsforholdet. En klient skal kunne stole på, at de personlige oplysninger, han eller hun deler med dig, ikke vil blive afsløret for andre mennesker. For at beskytte deres faglige relationer skal en rådgiver forklare de fordele og problemer, der er forbundet med rådgivningstjenester, og præcisere grænserne for fortrolighed for klienten. Vigtigere er, at rådgivere har deres eget sæt faglige forpligtelser, som varierer en smule fra andre udbydere af mental sundhed, og som vil variere fra stat til stat.
Trin
Metode 1 af 3: Forklaring af fortrolighed
Trin 1. Giv informeret samtykke
For at give informeret samtykke skal rådgiveren forklare fordele og risici ved rådgivning samt dens alternativer. De skal også forklare statslige love om, hvornår de kan blive pålagt at bryde fortroligheden og beskrive, hvordan de kan blive påkrævet for at gøre det. Rådgiveren skal anmode om tilladelse til at optage rådgivningssessioner skriftligt eller via video og lyd. Rådgivere har en lang række spørgsmål, de bør rejse under en diskussion af informeret samtykke.
- Disse omfatter formål, mål, teknikker og begrænsninger for rådgivning.
- Rådgiverne bør diskutere deres kvalifikationer, deres legitimationsoplysninger, deres relevante erfaring, deres tilgang til rådgivning og bestemmelser om fortsat service, hvis rådgiveren bliver utilgængelig for at fortsætte behandlingen.
- Du bør også forklare gebyrer, fakturering og procedurer i tilfælde af manglende betaling.
- Hvis nogen vejledere eller jævnaldrende vil gennemgå optegnelser, skal dette noteres i proceduren for informeret samtykke.
Trin 2. Forklar beskyttelsesprocedurer
For at få informeret samtykke skal du forklare, hvordan du beskytter fortrolighed. Dette omfatter detaljerede oplysninger om, hvordan optegnelser vil blive gemt. Det omfatter også forklaring af tilfælde, hvor klientens kommentarer ikke er fortrolige.
Dette gælder også elektronisk kommunikation, herunder telefonopkald, sms'er, e -mail og skype -sessioner efter time. Du bør diskutere, hvordan fortroligheden skal opretholdes under sådanne omstændigheder, og hvilke risici for klientens fortrolighed opstår, når du bliver kontaktet efter timer
Trin 3. Giv patienten en formular, der skal underskrives
Du bør levere en skriftlig formular, som patienten kan underskrive, og godkende informeret samtykke. Dette bør forblive i din patients fil. Formularens sprog kan ændres, men det skal være indbydende og let at læse. Det bør også dække de fleste af de førnævnte punkter.
Det tilrådes, at du opbevarer en kopi af formularen i lobbyen, så patienterne kan læse den, før de taler til dig
Trin 4. Få forældrenes tilladelse til mindreårige
Ved rådgivning til personer under 18 år skal informeret samtykke komme fra en forælder. Du skal have to separate formularer, en informeret samtykkeerklæring, som de mindre tegn underskriver og et andet samtykke til behandling af mindreårige, som forælderen underskriver.
Trin 5. Beskriv forskning
Hvis sessionerne vil være grundlaget for offentliggjort forskning, bør dette oplyses til patienten. Om de vil være anonyme eller ej, og hvordan deres anonymitet vil blive beskyttet, skal diskuteres.
Metode 2 af 3: Beskyttelse af klientposter
Trin 1. Gem optegnelser sikkert
For at bevare fortroligheden er det rådgiverens ansvar at holde klientens journaler sikre og passende sikret. Optegnelser bør låses væk, hvor kun rådgiveren kan nå dem.
Trin 2. Beskyt journaler derhjemme
Det er vigtigt, at du låser dokumenter væk hjemme såvel som på kontoret. Du skal dog muligvis gå væk fra dit skrivebord eller tage et telefonopkald med andre i nærheden. Du bør sikre, at enhver, du bor hos, er opmærksom på fortrolighedsprocedurer.
- Du bør informere alle, med hvem du bor, hvilke områder der er uden for grænser.
- Du bør også gøre det klart for alle i nærheden, når et telefonopkald er fortroligt. Luk døren og informer dem om, at de skal lade dig være i fred.
Trin 3. Tilvejebringe poster til klienten
En klient kan anmode om sine egne optegnelser i de fleste situationer. Rådgiveren kan dog nægte at give adgang til dele af optegnelserne, hvis det vil skade klienten. Rådgiveren skal dokumentere klientens anmodning og årsagen til, at oplysningerne tilbageholdes.
Når der er flere klienter, f.eks. Med familierådgivning, bør rådgiveren kun levere optegnelser, der er relevante for den enkelte klient, ikke andre klienter i gruppen
Trin 4. Udgiv ikke optegnelser til tredjemand
En klients journaler må kun frigives til en tredjepart, hvis klienten har givet skriftligt samtykke. Dette inkluderer tredjeparter, der betaler for behandling.
Med mindreårige er det vigtigt også at indhente samtykke fra forældrene, inden oplysninger videregives til en tredjepart
Trin 5. Vær opmærksom på undtagelser
Der er nogle undtagelser, når fortroligheden ikke skal bevares. Disse varierer noget med statsretten. Du bør gøre både dig selv og dine kunder opmærksom på disse undtagelser. Generelt er der et par standarder for bortfald af fortrolighed:
- Fortrolighed bortfalder, når klienten fremsætter trusler om selvmord eller drab.
- Det frafalder også, når der videregives oplysninger, der er relevante for overgreb på børn eller ældre.
- Afhængigt af den tilstand, du opererer i, kan du blive pålagt at afsløre for en tredjepart, når din klient har en livstruende sygdom, som kan blive kommunikeret til den pågældende tredjepart.
- Hvis en domstol stævner dine journaler, skal du bede om skriftligt samtykke fra din klient. Hvis det ikke sker, er det dit ansvar at forsøge at begrænse eller forhindre videregivelse af optegnelser.
Trin 6. Hold dig opdateret med rådgivningsetik og -regler
Rådgivningsforeninger som American Association of Marriage and Family Therapists (AAMFT), American Counseling Association (ACA) og American Mental Health Counselors Association (AMHCA) giver alle deres medlemmer et sæt etik til at udføre rådgivning, som omfatter hvordan man vedligeholder fortrolighed i et terapeutisk forhold. Du bør også gøre dig bekendt med statens regler.
- Når en rådgiver befinder sig i en situation, hvor opretholdelse af en klients fortrolighed bliver et problem, kan rådgivning med kolleger og/eller en direkte vejleder hjælpe rådgiveren med passende beslutningstagning.
- En rådgiver kan også diskutere fortrolighedshensyn med sin egen terapeut, så længe de ikke afslører oplysninger, der kan identificere den klient, der diskuteres.
Metode 3 af 3: Beskyttelse mod tab i samtaler
Trin 1. Undgå fortrolige detaljer i diskussioner med jævnaldrende
Når en rådgiver søger råd fra en kollega om en klient, bør de ikke videregive fortrolige oplysninger. Oplysninger, der gives, bør ikke muliggøre identifikation af klienten. Desuden bør det være begrænset til, hvad der er nødvendigt for at indhente relevante forslag.
Trin 2. Skift detaljer
Når du er i dialog med venner eller familie, skal du ændre vigtige oplysninger om klienter. Ændre fakta, så klienten på ingen måde kan identificeres.
Trin 3. Deltag ikke i samtaler offentligt
Alle samtaler om klienter bør være i en privat indstilling. Hvis du modtager et presserende telefonopkald fra en klient, skal du prøve at finde et privat sted, hvorfra du kan vende tilbage.
Trin 4. Anerkend ikke klienter offentligt
Kunder ønsker måske ikke, at deres tilknytning til dig skal være offentlig viden. Anerkend dem ikke, medmindre de først anerkender dig.
