Med lidt omhu kan du hjælpe din krop med at helbrede et inficeret sår. Rengøring af et inficeret sår kan hjælpe med at forhindre infektionen i at sprede sig til andre dele af din krop og til andre mennesker. Vask dine hænder før og efter rengøring af såret. Soak et lukket eller helende sår i saltopløsning tre gange om dagen. Påfør en antibiotisk salve og hold den dækket. For at forhindre infektion skylles et frisk sår med varmt vand og vaskes rundt med sæbe, så snart du stopper blødningen. Se en læge for at sy et dybt sår, eller hvis du blev såret af en snavset, snavset genstand. Ring straks til en læge, hvis du oplever feber, ekstrem smerte, eller hvis rødme og hævelse spredes ud over det sårede område.
Trin
Metode 1 af 3: Rengøring af et helbredende sår
Trin 1. Følg instruktionerne, som din læge har givet dig
Den vigtigste del af plejen af et sår er at følge din læge instruktioner. Hvis du endnu ikke har set en læge for et sår, så gør det så hurtigt som muligt. Din læge kan råde dig til at:
- Hold dit sår rent og smør den salve, de ordinerer.
- Dæk dit sår, når du bader eller bruser for at undgå at blive våd.
- Rengør dit sår med sæbe og vand eller med en speciel sårrens inden påføring af salve.
- Udskift dine bandager regelmæssigt, og når de bliver snavsede eller våde.
Trin 2. Vask dine hænder før og efter rengøring af såret
Brug en antimikrobiel håndsæbe og varmt vand, og vask dine hænder i 15 til 30 sekunder. Vask altid dine hænder før og efter rengøring af såret.
Undgå at røre såret, medmindre du renser det, og rids det aldrig, hvis det klør
Trin 3. Blødgør såret i en saltopløsning
Hvis din læge har rådet dig til at lægge dit sår i blød i en saltopløsning et bestemt antal gange hver dag, skal du sørge for at gøre det. Hvis ikke, så gør det ikke. Fjern forbindingen og blød et åbent eller lukket inficeret sår i en beholder med varm saltopløsning i 20 minutter. Hvis det ikke er let at lægge såret i blød i en skål, skal du dække såret med en ren klud dyppet i saltvand i 20 minutter.
Du kan oprette din egen saltopløsning ved at blande to teskefulde salt med en liter (cirka en liter) varmt vand
Trin 4. Brug postevand til at rense såret
Hvis du ikke ville drikke det vand, du bruger til at rense såret, bør du ikke bruge det. Du kan bruge destilleret eller filtreret vand, og varme det med salt på komfuret. Skyl dit sår grundigt og dup det tørt.
Du kan også bare koge postevand og lade det køle af, indtil det er sikkert at bruge
Trin 5. Påfør en antibiotisk salve
Din læge vil normalt ordinere noget som bacitracin, sølvsulfadiazin, gentamicin eller mupirocin. Læg en antibakteriel creme på en vatpind, pas på ikke at lade spidsen af dysen røre vatpinden. Brug nok creme til at påføre en tynd belægning over hele såret. Brug en frisk podepind, hvis du skal sprøjte mere salve ud af flasken.
Brug en håndkøbscreme, såsom Neosporin eller vaselin, hvis du ikke har ordineret en fra din læge. Du kan også bede din apotek om at anbefale en håndkøbs antibiotisk salve. Hvis dit sår føles smertefuldt, kan du endda finde en salve, der har smertelindring
Trin 6. Undgå at bruge alkohol eller hydrogenperoxid
Når det kommer til behandling af sår og hudinfektioner, gør sprit og hydrogenperoxid faktisk mere skade end gavn. Begge forstyrrer processerne med helbredelse og bekæmpelse af infektion. De tørrer din hud og dræber hvide blodlegemer, som din krop bruger til at dræbe de bakterier, der forårsager infektion.
Trin 7. Udskift bandagen for at fremme heling
Efter rengøring af såret og påføring af salve, skal du bruge en ren klud til at tørre området omkring såret, så du kan sætte bandagen på. Dækning af såret vil tilskynde til helbredelse og forhindre infektionen i at sprede sig. Du skal skifte bandagen mindst to gange om dagen, eller når den bliver våd eller snavset.
- Undgå at bruge en forbinding, der klæber til såret. Hvis du påfører nok salve, skal din forbinding ikke klæbe til dit sår.
- Vælg en steril bandage i stedet for gaze.
Trin 8. Følg alle din læges instruktioner
Hvis dit sår er inficeret, skal du være under behandling af en læge. Hvis du besøgte din læge eller en anden læge, da du blev skadet eller for at behandle en infektion, skal du følge alle deres instruktioner. Påfør foreskrevet topisk antibiotisk creme eller tag orale antibiotika som de har instrueret.
- Tag andre lægemidler, såsom smertestillende midler eller antiinflammatoriske lægemidler, som anvist.
- Hvis du har modtaget sømme, må du ikke gøre dem våde i 24 timer, medmindre din læge har instrueret dig.
Metode 2 af 3: Rengøring af et frisk sår
Trin 1. Stop blødningen
Mindre sår, som overfladeskrab eller overfladiske snit, stopper normalt med at bløde alene efter et par minutter. Om nødvendigt dækkes området med en ren klud eller bandage og påføres let tryk. Løft såret, hvis det er muligt, så området holdes højere end hjertet.
For eksempel, hvis du har en arm eller benskade, skal du løfte lemmen for at holde såret på et højere punkt end dit hjerte
Trin 2. Skyl et frisk sår i op til 10 minutter
Kør varmt vand over en skrabe eller skær for at fjerne snavs og bakterier. Rengør rundt om såret med en vaskeklud og mild sæbe eller saltopløsning. Start med at rense såret så hurtigt som muligt for at forhindre infektion.
- Sug et punkteringssår i 15 minutter i en varm saltvandsopløsning for at skylle snavs.
- Dyp om nødvendigt en pincet i alkohol for at desinficere dem, og brug dem til at fjerne partikler af snavs fra en skrabe eller snit, som du ikke kan skylle med vand. Kontakt en læge, hvis du ikke kan fjerne snavs fra et punkteringssår eller et dybt snit.
Trin 3. Påfør antibiotisk salve eller vaselin og klæd såret på
Brug gaze til at dække såret med en tynd belægning af antibiotisk salve. Klæd såret på med en steril bandage. Brug om nødvendigt en ren klud til at tørre området omkring såret, så bandagen kan klæbe.
- Sørg for at skifte bandagen mindst en gang om dagen, eller når den bliver fugtig eller snavset.
- Hvis såret ikke bliver inficeret, skal du bare rense det med saltopløsning mindst en gang dagligt eller når du skifter bandage.
Trin 4. Kontroller tegn på infektion
Når du plejer dit sår, skal du kontrollere det ofte for tegn på en infektion og ringe til din læge, hvis du bemærker nogle af disse tegn. Disse tegn kan omfatte:
- Rødme
- Hævelse
- Varme (forhøjet temperatur på sårstedet)
- Smerte
- Ømhed
- Pus
Metode 3 af 3: Rådfør dig med din læge
Trin 1. Få dybere sår syet
Hvis såret punkteres helt gennem huden eller er bredere end to millimeter, bør du konsultere en læge eller besøge en akutklinik. Hvis du har problemer med at lukke såret alene eller kan se udsat muskel eller fedt, har du sandsynligvis brug for sting.
- At få sting inden for et par timer efter skaden reducerer risikoen for ardannelse og infektion.
- Husk, at sår med skarpe kanter er mere tilbøjelige til at blive inficeret, så sørg for at se en læge, hvis du har denne type sår.
Trin 2. Lav en aftale, hvis infektionen forværres
Ring straks til en læge, hvis rødme og hævelse spredes ud over såret eller det inficerede sted. Hvis du allerede har set din læge, skal du ringe til dem for en opfølgning, hvis feberen vedvarer i to dage efter start af et antibiotikum, eller hvis det inficerede sår ikke viser tegn på forbedring i tre dage efter start af et antibiotikum. Tegn på en forværret infektion kan omfatte:
- Øget smerte og hævelse
- Røde striber, der rejser væk fra såret
- En dårlig lugt kommer fra såret
- Øgede mængder pus og væske, der kommer fra såret
- Feber
- Kuldegysninger
- Kvalme og/eller opkastning
- Hævede lymfeknuder
Trin 3. Diskuter aktuel eller oral antibiotika med din læge
Når du får din læge til at undersøge det inficerede sår, skal du diskutere, om du skal tage topisk eller oralt antibiotika. Et emne antibiotikum er en salve, som du smører direkte på det inficerede område og er den mest almindelige behandlingsform.
Orale antibiotika eller systemiske antibiotika tages i munden og er bedst, hvis din læge mener, at infektionen spreder sig, eller hvis dit immunsystem er kompromitteret. Fortæl din læge om feber eller andre symptomer, og sørg for at nævne eventuelle kroniske helbredstilstande eller medicin, der kan have svækket dit immunsystem
Trin 4. Spørg din læge om at få et stivkrampe
Det er altid bedst at tale med en læge om at få et stivkrampe, hvis såret er dybt eller snavset. Punkteringssår fra snavsede eller rustne overflader kan forårsage stivkrampe, men de fleste standardiserede vaccinationsprogrammer beskytter mod sygdommen. Hvis du ikke har fået stivkrampe i de sidste fem år, har du muligvis brug for en booster.
Trin 5. Kontakt en læge om kroniske tilstande og andre bekymringer
Du bør straks kontakte din læge, hvis du er bekymret over din skades art eller om dine eksisterende medicinske tilstande.
- Sørg for eksempel for at konsultere en læge, hvis du tager en receptpligtig blodfortynder, eller hvis dit immunsystem er kompromitteret.
- Ud over sår fra rustne eller snavsede genstande, er det bedst at opsøge en læge for sår fra dyre- eller menneskebid eller med svært fjernet affald.
- Husk også på, at nogle mennesker har en øget infektionsrisiko, sådanne mennesker, der er diabetikere, ældre, fede eller immunkompromitterede (dem, der har HIV/AIDS, er i kemoterapi eller som er på steroidmedicin).
Trin 6. Søg øjeblikkelig lægehjælp for alvorlige symptomer
I nogle situationer skal du muligvis søge øjeblikkelig lægehjælp. Symptomer, der indikerer et behov for øjeblikkelig pleje, omfatter:
- Føler åndenød
- Har en hurtig hjerterytme
- Føler mig forvirret
- At have overdreven blødning, der trænger igennem dine bandager
- Følelsen af at dit sår river eller mærker, at det faktisk er skilt fra hinanden
- Har alvorlige smerter
- Læg mærke til røde striber, der kommer fra det inficerede område
