Et EKG står for et "elektrokardiogram", som er en test, der måler og registrerer hjertets elektriske aktivitet. Det bruges af læger til at indhente vigtige diagnostiske oplysninger omkring kardiovaskulære og/eller respiratoriske tilstande. Heldigvis er det en enkel og ikke-invasiv procedure, der kræver meget lidt forberedelse.
Trin
Del 1 af 2: Ved, hvad proceduren indebærer
Trin 1. Forbered dig på det udstyr, der vil blive knyttet til dig
For at få et EKG placerer teknikeren en række små pletter kaldet "elektroder" over områder af brystet, dine arme og dine ben. Der vil være cirka 10–15 elektroder i alt afhængigt af kompleksiteten af den information, din læge ønsker. Placeringen af disse patches (elektroder) kan virke tilfældig, men de er faktisk nøje beregnet som de bedst mulige positioner eller "udsigtspunkter", hvorfra man kan registrere hjertets elektriske aktivitet.
- Selve elektroderne er ufarlige. De udsender ikke elektricitet; de registrerer og måler blot den elektriske aktivitet i dit hjerte. Dette kan give en masse nyttig information til din læge.
- De eneste problemer, man kan have fra elektroderne, er enten kløe, eller for mænd med behårede kister kan teknikeren kræve, at brysthårene i disse områder barberes for at optimere vedhæftningen af elektroderne til huden (de klæber ikke korrekt, når der er for meget hår).
- Elektroderne vil derefter blive fastgjort via blykabler til EKG -maskinen, som registrerer informationen til lægen, efterhånden som proceduren finder sted.
Trin 2. Vær opmærksom på, hvordan det vil føles
Det gode ved et EKG er, at du ikke mærker noget, da proceduren er i gang. Bortset fra mulig mild irritation fra elektroderne placeret på din hud, er der ellers ingen følelse forbundet med selve testen.
Trin 3. Fjern dine smykker og andet tilbehør
Inden du gennemgår EKG, vil teknikeren, der udfører testen, bede dig om at fjerne smykker eller andet tilbehør, der muligvis kan forstyrre de elektriske aflæsninger. Du bliver også bedt om at fjerne tøj på den øverste halvdel af din krop, så dit bryst og dine arme udsættes, og du kan blive bedt om at bære shorts for bedre at udsætte dine ben. Af din beskedenhed vil teknikeren give dig en kjole, der dækker dig selv.
Trin 4. Lig stille i testens varighed
EKG vil kun tage et par minutter i alt, når proceduren er i gang (medregner ikke opsætningstid for udstyr). I løbet af testen er det vigtigt, at du ikke taler, bevæger dig eller deltager i nogen aktivitet, der kan forstyrre testaflæsningerne. Lig så stille som muligt for at sikre størst nøjagtighed af resultaterne. Træk vejret normalt (som du ville hvile), da unormalt åndedræt også kunne forstyrre testresultaterne.
Trin 5. Opfølgning med din læge
Der er ingen specifikke eftertestinstruktioner efter et EKG; du skal bare kunne rejse dig og gå, når testen er slut. Men inden for de næste par dage vil du gerne tjekke ind hos din læge om dine testresultater og modtage yderligere diagnostiske tests eller medicin efter behov. Sørg for at vide, hvornår og hvordan du skal følge op med din læge, inden du forlader testen.
Del 2 af 2: Forståelse af EKG
Trin 1. Forstå, hvad et EKG måler
Et EKG måler hjertets elektriske aktivitet. Som tidligere nævnt sender selve testen ikke elektricitet ud; den registrerer blot hjertecellernes naturlige elektriske impulser. Dette giver til gengæld værdifuld information til din læge om din puls, din hjerterytme (og om den er regelmæssig eller uregelmæssig) og styrken og koordineringen af hvert hjerteslag, når impulserne bevæger sig gennem de forskellige aspekter af hjertemusklen.
Trin 2. Vær opmærksom på mulige årsager til, at din læge muligvis har bestilt et EKG
Et EKG er et uvurderligt diagnostisk værktøj til at differentiere årsager til brystsmerter, åndedrætsproblemer eller andre mistænkelige symptomer, der kan være relateret til hjertet og/eller lungerne. Et EKG kan også bruges til andre sundhedsrelaterede formål, såsom at rydde en patient før operationen, kontrollere status for en pacemaker eller anden implanteret hjerteanordning eller til at evaluere effektiviteten af visse hjertelaterede medicin på ens samlede hjertefunktion.
- De diagnostiske fordele ved proceduren har en tendens til at opveje ulemperne, da der ikke er nogen bivirkninger eller negative følger af selve proceduren. Den eneste mulige "ulempe" er omkostningerne ved proceduren, som afhænger af, om den er dækket af din sundhedsplan.
- Der er stort set ingen risici forbundet med et EKG. Men hvis du har nogen form for bekymring, er du velkommen til at diskutere disse med din læge, før du gennemgår proceduren.
Trin 3. Få efterfølgende tests efter behov
Et EKG alene er muligvis ikke tilstrækkeligt til at indsamle alle de oplysninger, din læge ønsker. Yderligere diagnostiske tests, der ofte udføres for yderligere information efter et EKG, omfatter:
- En "Holter monitor" test. Denne test er dybest set et 24-timers EKG. Det opnår de samme oplysninger om dit hjertes elektriske aktivitet, som et standard EKG gør, men det gør det over en meget længere periode og fanger derfor usædvanlige slag eller episoder, der muligvis ikke er vist under en kort EKG -test.
- En "begivenhedsoptager". Dette ligner en Holter -skærm og et EKG. Det er dog noget, du kun bruger, når du oplever kardiovaskulære eller respiratoriske symptomer, såsom åndenød, usædvanlige hjerteslag (kaldet hjertebanken) eller svimmelhed eller svimmelhed, blandt andet.
- En "stresstest". Hvis dine symptomer først og fremmest opstår under anstrengelse, kan din læge anbefale en stresstest for at fremkalde dine symptomer. Denne test registrerer også dit hjertes elektriske aktivitet, og den håber at fange abnormiteter fremkaldt af anstrengelse.
