Er du faldet under motorcykel, cykling, skateboarding eller skøjteløb og skrabet et stykke hud? I så fald lider du af en form for friktionsforbrænding kendt som vejudslæt. Denne tilstand kan være smertefuld, men der er trin, du kan tage for at sikre, at du er ok og starte helingsprocessen.
Trin
Del 1 af 4: Bestemmelse af skadens omfang
Trin 1. Flyt om muligt til et sikkert område
Hvis din ulykke sker i et farligt område, f.eks. Midt på en vej, bør du flytte dig selv til et mere sikkert område (uden for vejen), hvis du kan. På den måde reducerer du faren for yderligere skader.
Trin 2. Stabiliser livstruende skader
Sørg for, at du (eller den tilskadekomne) kan bevæge sig frit, og at der ikke er knækkede knogler. Hvis det er tilfældet, skal du straks stoppe og ringe eller henvise en i nærheden til at ringe til dit lokale alarmnummer.
Hvis der er opstået en hovedskade, skal du kontrollere for hjernerystelse og straks søge lægehjælp
Trin 3. Vurder sårets sværhedsgrad
Hvis du ikke selv kan se såret godt, skal du bede nogen om hjælp. Ring til alarmnummeret i dit område, hvis såret
- Er dybt nok til at se fedt, muskler eller knogler.
- Sprøjter blod. Hvis det er tilfældet, skal du lægge pres på såret med dine hænder eller tøj eller andet materiale, mens du venter på hjælp. Dette vil hjælpe med at bremse blødningen.
- Har kanter, der er hakket og langt fra hinanden.
Trin 4. Bestem, om du har andre skader
Nogle skader kan være skjult under huden, hvor du ikke kan se tegn på det. Hvis du blev slået bevidstløs, føler dig forvirret, har et begrænset bevægelsesområde eller ekstrem smerte, kan du overveje at kontakte en læge med det samme for at få lægehjælp.
Del 2 af 4: Behandling af såret
Trin 1. Vask dine hænder, før såret behandles
Du ønsker ikke at forårsage en infektion, når du behandler dit udslæt, så vask dine hænder grundigt med sæbe og varmt vand, før du begynder at passe på det. Hvis du vil have ekstra beskyttelse, kan du også tage engangshandsker på, inden du begynder at rense såret.
Trin 2. Stop enhver blødning
Hvis der er blødning på dit sår, skal du stoppe det ved at lægge pres på stedet.
- Hold en ren klud eller gaze over den blødende del af såret, og tryk på i et par minutter.
- Skift klud eller gaze, hvis det bliver gennemblødt af blod.
- Hvis blødningen ikke stopper efter 10 minutter, skal du kontakte en læge, da sting eller anden behandling kan være nødvendig.
Trin 3. Skyl såret
Lad koldt vand løbe over dit sår, eller hæld det over det. Få en anden til at hjælpe, hvis du ikke kan se eller nå sårstedet. Gør dette længe nok til at sikre, at vandet har strømmet over hele området og skyllet løst snavs og/eller snavs væk.
Trin 4. Vask såret
Brug antibakteriel sæbe og vand til at rengøre omkring såret, men prøv ikke at få sæbe i selve såret, da dette kan forårsage irritation. Dette hjælper med at vaske snavs og bakterier væk og holde infektioner væk.
Brintoverilte og jod blev traditionelt brugt til at desinficere hudskader. Men hydrogenperoxid og jod kan faktisk skade levende celler, så læger anbefaler nu, at du ikke bør anvende dem på et sår
Trin 5. Fjern eventuelt affald
Hvis der sidder noget fast i såret, f.eks. Snavs, sand, splinter osv., Skal du bruge pincet til forsigtigt at fjerne dette materiale. Rengør og steriliser først pincetten ved at gnide dem med en vatrondel eller gaze gennemblødt i isopropylalkohol. Skyl med koldt vand, når snavs er fjernet.
Hvis snavs eller andet materiale ligger så dybt i såret, at du ikke kan få det ud, skal du kontakte en læge
Trin 6. Tør forsigtigt tørt
Når du har skyllet og vasket såret, skal du forsigtigt bruge en ren klud eller et håndklæde til at tørre området. At klappe frem for at gnide det tørt hjælper dig med at undgå unødvendige smerter.
Trin 7. Påfør en antibiotisk creme, især hvis såret var snavset
Dette kan afskrække infektion og hjælpe såret, når det heler.
- Der er mange typer antibiotiske cremer og salver, der indeholder forskellige aktive ingredienser eller kombinationer (f.eks. Bacitracin, neomycin og polymyxin). Følg altid omhyggeligt anvisningerne, der følger med din creme, angående mængden og anvendelsesmåden.
- Nogle tredobbelt antibiotika, såsom Neosporin, indeholder neomycin, som kan forårsage allergi ved kontakt hud. Hvis du bemærker rødme, kløe, hævelse osv. Efter at have brugt et af disse produkter, skal du stoppe med at bruge det og skifte til et, der indeholder polymyxin eller bacitracin, men ingen neomycin.
- Hvis du af en eller anden grund ikke kan bruge en topisk antibiotisk creme, skal du anvende vaselin eller Aquaphor på sårområdet. Dette vil holde stedet fugtigt, når det heler.
Trin 8. Dæk såret
Sørg for dæk dit sår med et bandage for at beskytte det mod snavs, infektion og irritation fra tøj i den tid det skal helbrede. En non-stick bandage, såsom en Telfa-pude, foretrækkes, eller steril gaze kan holdes på plads med tape eller et elastikbånd.
Trin 9. Hæv såret
Hold såret forhøjet på eller over dit hjertes niveau så meget som muligt vil bidrage til at reducere hævelse og smerte. Dette er mest fordelagtigt i de første fireogtyve til otteogfyrre timer efter din ulykke og er især vigtigt, hvis dit sår er alvorligt eller inficeret.
Del 3 af 4: Omsorg for såret, når det heler
Trin 1. Påfør friske bandager efter behov
Skift bandagen, der dækker dit sår dagligt, eller oftere hvis det bliver vådt eller snavset. Vask snavs væk fra området med vand og en antibakteriel sæbe som før.
Trin 2. Genanvend antibiotisk creme dagligt
Gør dette, når du ændrer bandagen. Selvom dette alene ikke får såret til at gro hurtigere, kan det hjælpe med at reducere din chance for infektion. Det vil også forhindre, at såret tørrer ud, hvilket kan forårsage skurv og mulig ardannelse.
Trin 3. Hæv såret
Hvis du fortsætter med at holde såret forhøjet på eller over dit hjertes niveau så meget som muligt, hjælper det med at reducere hævelse og smerte. Dette er især vigtigt, hvis dit sår er alvorligt eller inficeret.
Trin 4. Håndter enhver smerte
Tag en håndkøbsfri smertelindring, som ibuprofen eller acetaminophen, hvis du har smerter fra såret, medmindre din læge påbyder andet.
- Ibuprofen er også en antiinflammatorisk og kan hjælpe med at reducere enhver hævelse.
- Hvis huden omkring såret er tør eller kløende, skal du bruge en fugtgivende lotion til at lindre dette ubehag.
- Brug tøj, der ikke irriterer sårområdet. Bær om muligt tøj, der ikke gnider mod vejudslæt, mens det heler. For eksempel, hvis såret er på din arm, så prøv at bære korte ærmer; Hvis det er på dit ben, så prøv at bære shorts. Dette vil gøre dig mere komfortabel.
Trin 5. Spis og drik ordentligt
Sørg for at drikke masser af væske (ca. seks til otte otte ounce glas væske, især vand, om dagen) og spise sund mad, mens du helbreder. At blive hydreret og næret hjælper processen.
Trin 6. Tag det roligt
Du skal hvile sårområdet, mens det heler. For eksempel, hvis såret er på dit ben, skal du undgå kraftige aktiviteter som løb og klatring. Undgåelse af overanstrengelse af sårområdet hjælper det med at hele.
Trin 7. Vær opmærksom på, hvordan helingen skrider frem
Hvis du tager dig af såret, skal vejudslæt generelt heles inden for to uger.
Præcis hvor hurtigt dit sår vil gro, afhænger af en række faktorer som din alder, ernæring, om du ryger eller ikke, dit stressniveau, hvis du har en sygdom osv. Desuden reducerer antibiotiske cremer kun din risiko for infektion, ikke faktisk helbrede såret hurtigere. Hvis dit sår ser ud til at helbrede unormalt langsomt, skal du kontakte en læge, da det kan være tegn på noget mere alvorligt, f.eks. En sygdom
Trin 8. Kontakt en læge, hvis det ser ud til at blive værre, eller hvis såret virker inficeret
Du har brug for ekspert opmærksomhed:
- Hvis der er snavs eller andet fremmed materiale i såret, som du ikke kan komme ud af det.
- Hvis sårstedet bliver mere rødt, hævet, varmt eller smertefuldt, da disse kan være tegn på infektion.
- Hvis der kommer røde striber fra såret.
- Hvis sårstedet dræner pus, især hvis det lugter grimt.
- Hvis du har influenzalignende symptomer (feber, kuldegysninger, kvalme, opkastning osv.).
Del 4 af 4: Forebyggelse af farerne ved vejudslæt
Trin 1. Bær beskyttende tøj og udstyr
Iført ordentligt beskyttende tøj som lange ærmer og bukser, når du er i stand til, hjælper det med at beskytte din hud mod vejudslæt. Hvis du deltager i aktiviteter, der er tilbøjelige til at komme til skade, skal du bære passende afskærmninger. Brug af beskyttelsesudstyr øger chancerne for, at du bare børster dig selv og hopper tilbage.
- Overvej f.eks. Albue, håndled og knæpuder, når du dyrker sport som skateboarding og skøjteløb.
- Brug af hjelm beskytter dit hoved mod skader i disse og andre aktiviteter, såsom cykling og motorcykel.
Trin 2. Øv sikkerheden
Ved, hvordan du korrekt bruger alt udstyr, der er relateret til dine aktiviteter, såsom motorcykler, cykler osv. Undgå desuden at prøve farlige stunts og andre hensynsløse handlinger. At være forsigtig på vejen er en let måde at reducere risikoen for vejudslæt.
Trin 3. Sørg for, at dine stivkrampe-immuniseringer er opdaterede
De fleste vejudslætssår har været udsat for snavs og måske metal og andet affald. Dette kan betyde, at der er risiko for stivkrampeinfektion (lockjaw). De fleste voksne bør få et stivkrampe -boosterskud, hvis det er mere end fem år siden deres sidste skud, og de får et beskidt sår. Se din læge om at få en så hurtigt som muligt, hvis du har vejudslæt.
