Spasticitet er, når dine muskler bliver overaktive som følge af en rygmarvsskade eller sygdom. Denne tilstand kan hjælpe med at tone dine muskler, men det kan også gøre det svært at deltage i visse aktiviteter, såsom at gå. Du kan også opleve træthed, smerter og andre negative effekter fra spasticitet. Spasticitet påvirker personer med neurologiske lidelser som multipel sklerose, men det kan også påvirke alle, der har oplevet en rygmarvsskade eller en traumatisk hjerneskade, herunder et slagtilfælde. Der er ingen kur mod spasticitet, men med de rette behandlinger kan du styre din spasticitet og genoptage mange af dine sædvanlige aktiviteter.
Trin
Del 1 af 3: Modtagelse af medicinske behandlinger
Trin 1. Se din læge regelmæssigt
Hvis du oplever spasticitet, har du muligvis brug for en række medicin og behandlinger, der kun er tilgængelige via en læge. Du kan også kræve medicinsk udstyr som en bøjle eller en ortose for at hjælpe dig med dine daglige funktioner, hvilket også vil kræve et lægebesøg (specifikt til en ortotiker). Din læge vil gerne overvåge din tilstand og kan kræve opfølgende besøg for at afgøre, hvor effektive dine behandlingsmuligheder er.
Trin 2. Tag orale antispasmodika
Antispasmodiske lægemidler, også kendt som antikolinerge lægemidler, er en klasse medicin, der behandler en række muskelspasmer. Nogle almindelige antispasmodika foreskrevet for spasticitet omfatter:
- Baclofen (Lioresal) - retter sig mod rygmarven for at ændre signaler sendt til hjernen. Bivirkninger omfatter hallucinationer, forvirring, sedation og svaghed/tab af muskelkoordination.
- Dantrolennatrium (Dantrium) - svækker spastiske muskler uden at målrette nervesystemet. Bivirkninger omfatter døsighed, svimmelhed, svaghed, kvalme/opkastning, diarré, depression, blodabnormiteter og leverskade.
- Tizanidinhydrochlorid (Zanaflex) - målretter centralnervesystemet for at reducere muskelreflekser. Bivirkninger omfatter svimmelhed, døsighed, lavt blodtryk, mundtørhed og mulig leverskade.
Trin 3. Brug benzodiazepiner
Benzodiazepiner er en gruppe af skeletmuskulaturafslappende midler, der ofte ordineres til behandling af spasticitet. Benzodiazepiner kan endda være effektive, når de bruges i lave doser til behandling af spasticitet hos børn. På grund af potentialet for tolerance og afhængighed anbefales det dog generelt, at benzodiazepinbrug holdes på et minimum og forbliver nøje overvåget af en læge. Nogle almindelige benzodiazepiner omfatter:
- Alprazolam (Xanax)
- Clonazepam (Klonopin)
- Diazepam (Valium)
Trin 4. Modtag intramuskulære injektioner
Intramuskulære injektioner giver lindring i længere tid med få rapporterede bivirkninger. De kan hjælpe med at behandle spasticitet i så få som en muskel eller muskelgruppe med stor nøjagtighed, men de er muligvis ikke så effektive til behandling af bredere, mere diffuse spasticitetsproblemer. Nogle almindelige intramuskulære injektioner, der bruges til behandling af spasticitet, omfatter:
- Botulinumtoksin A (Botox)
- Botulinumtoksin B (Myoblok)
- Phenol
Trin 5. Prøv en baclofenpumpe
En baclofenpumpe er en kirurgisk implanteret enhed, der indsættes omkring rygmarven. Det leverer medicin til din rygmarv med jævne mellemrum, som din læge vil bestemme og indstille.
- Fordi pumpen er implanteret kirurgisk, skal du genopfylde medicinreservoiret hver fjerde til sjette uge.
- Denne behandlingsmulighed ser ud til at fungere bedst med benspasticitet.
- Da medicin leveres direkte til rygmarven, passerer den ikke blod-hjerne-barrieren og forårsager derfor ingen kognitive bivirkninger.
Trin 6. Overvej kirurgi
For nogle personer med alvorlig spasticitet kan kirurgi være en levedygtig mulighed, når andre behandlinger har mislykkedes. Men fordi operation er en så invasiv og seriøs procedure, bør du tænke grundigt over dine muligheder og diskutere de mulige fordele og ulemper med din læge.
- En ortopædkirurg kan simpelthen skære en påvirket muskel eller senen for at forlænge den og derved reducere sammentrækninger.
- En neurokirurg kan udføre en rhizotomi, hvor rødderne af de berørte nerver skæres fra rygmarven. Dette lammer permanent nogle eller alle de vedhæftede muskler og forhindrer yderligere spasticitet.
- Vær opmærksom på, at begge kirurgiske muligheder er permanente. I tilfælde af en rhizotomi vil det resultere i permanent tab af muskelfunktion.
Del 2 af 3: Brug af fysiske behandlinger
Trin 1. Arbejd med en fysioterapeut
En fysioterapeut kan hjælpe dig med at forbedre din fleksibilitet og bevægelsesområde. Fysioterapi kan også lære dig måder at strække og udøve dine muskler hjemme mellem sessionerne.
Spørg din læge til anbefalinger, hvis du har brug for en fysioterapeut
Trin 2. Udfør daglige strækøvelser
Nogle individer synes, at strækning udløser spasticitet på grund af de fysiske begrænsninger for muskelbrug, der kan komme med spasticitet. Det er dog generelt enigt om, at daglige strækøvelser kan hjælpe med at forhindre spasticitet i det lange løb. At gøre strækning til en regelmæssig del af din behandlingsplan hjælper med at lempe dine muskler og vænne din krop til at forlænge og bøje dine muskler.
- Forlæng hver spastisk muskels led, så de berørte muskler strækkes så langt, som de bekvemt kan nå.
- Prøv at holde positionen i cirka et minut. Du skal begynde at føle musklen slappe af og løsne sig.
- Slip stillingen, og lad dine muskler gradvist slappe af. Arbejde gradvist gennem hver påvirket muskelgruppe.
- Når du fortsætter dine strækninger i de kommende uger og måneder, skal du prøve at øge antallet af strækninger og de typer bevægelser, du udfører.
- Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal strække dine muskler, eller hvis du har brug for hjælp, kan en fysioterapeut hjælpe dig med at komme i gang.
Trin 3. Prøv at lave pooløvelser
At dyrke motion i en pool får din krop til at føle sig mere understøttet. Dette kan give dig en bredere vifte af bevægelser og fleksibilitet, end du ellers ville få lavet de samme øvelser på tørt underlag.
- Kolde temperaturer kan udløse spasticitet. En for høj temperatur kan imidlertid føre til hurtigere træthed.
- En temperatur lidt under 85 grader Fahrenheit (29 grader Celsius) betragtes generelt som ideel.
- Vær opmærksom på dine begrænsninger. Hvis du ikke er en stærk svømmer, eller hvis dine symptomer kan forårsage drukningsfare, skal du undgå pooløvelser eller få nogen til at overvåge dig hele tiden.
Trin 4. Brug ortoser
Ortoser er medicinsk udstyr, der er specialfremstillet til patienter af en ortotist. Disse enheder kan hjælpe med at reducere spasticitet ved at ændre den position, dine muskler hviler i. Nogle almindelige ortoser for personer med spasticitet omfatter:
- finger- og tåspredere
- seler (bæres på foden, anklen, hånden eller håndleddet)
Trin 5. Brug skinner og polstrede seler om natten
Nogle mennesker med problemer med spasticitet har ukontrollerbare bevægelser eller sammentrækninger om natten. Dette kan forstyrre søvn og gøre det svært at forblive behagelig i sengen. Brug af specielle skinner og/eller polstrede seler kan hjælpe med at holde din krop i en position, der reducerer chancen for natlig spasticitet.
Spørg din læge eller ortotiker, hvis medicinske skinner og seler, der er beregnet til brug om natten, kan hjælpe din tilstand
Trin 6. Øv afslapningsteknikker
Nogle personer med spasticitet oplever, at afslapningsteknikker reducerer forekomsten af muskelspasmer. Afslapningsteknikker kan også hjælpe dig mentalt og følelsesmæssigt med at klare din tilstand.
- Progressiv muskelafslapning kan være meget nyttig til at reducere spasticitet.
- Dyb vejrtrækning, yoga og meditation kan også hjælpe med at lindre nogle symptomer på spasticitet.
Del 3 af 3: Forebyggelse af komplikationer
Trin 1. Undgå kendte udløsere
Forskellige individer kan opleve forskellige udløsere af muskelspasmer. Nogle betingelser anerkendes dog generelt som værende almindelige udløsere for mange mennesker. Nogle udløsere for personer med spasticitet omfatter, men er ikke begrænset til:
- ekstreme temperaturer (både varme og kulde)
- træthed
- høj luftfugtighed
- infektioner
- stramt tøj
- pludselige bevægelser uden ordentlig strækning og beredskab
Trin 2. Undgå hudproblemer og urinvejsinfektioner
Alvorlig spasticitet kan efterlade nogle individer begrænset til en seng eller stol i lange perioder. Hvis dette sker, er det vigtigt at tage sundheds- og sanitære forholdsregler, så du kan forhindre infektioner og irritationer i at udvikle sig.
- Skift position regelmæssigt for at undgå at udvikle liggesår.
- Brug behageligt, løstsiddende tøj for at reducere muskelindsnævring.
- Hold din hud ren. Hvis du ikke kan bade på egen hånd, skal du have forfugtede vådservietter ved hånden og bruge dem til at rense din krop.
Trin 3. Overvåg dit mad- og vandindtag
Nogle personer med spasticitet oplever, at forstoppelse eller smertefulde hæmorider kan påvirke deres tilstand. Disse komplikationer kan undgås med omhyggelig overvågning og regulering af din kost.
- Spis en kost med et højt fiberindhold for at forhindre forstoppelse.
- Bliv hydreret ved at drikke masser af vand hele dagen.
- Sigt efter to til tre liter samlede drikkevarer, der indtages hver dag. Sørg for yderligere at øge dit vandindtag, hvis du bor i et varmt, tørt miljø, eller hvis du er fysisk aktiv.
