Synkebesvær kaldes også dysfagi (dis-FAY-juh, med et blødt J som "Jacques"). Ordet dysfagi gælder vanskeligheder med at tygge eller synke enten i munden, halsen (også kaldet svælget) eller i spiserøret (røret fra halsen ned til maven). Der er mange grunde til, at nogen kan have svært ved at synke.
Trin
Trin 1. Forstå risiciene
Hvorfor betyder dysfagi noget? Aspiration (ass-per-A-shun) er, når noget af maden eller væsken går forbi stemmefoldene i retning af dine lunger. Du har måske oplevet dette som "noget går ned i det forkerte rør", og det fik dig sandsynligvis til at hoste meget. Det sker for os alle en gang imellem (måske sagde nogen noget sjovt, mens du var midt i en drink), men for en person med dysfagi kan det ske med hvert måltid eller endda med hver bid eller slurk. Hvis det sker meget ofte, kan personen endda stoppe med at føle det og stoppe med at reagere på nogen måde. De aner måske ikke, at noget går den forkerte vej. Dette kaldes "stille aspiration". Aspiration kan føre til lungebetændelse, som er meget alvorlig og undertiden dødelig.
Trin 2. Betragt personen
Dysfagi er meget almindelig blandt ældre, mennesker, der har haft slagtilfælde, og mennesker med demens, Parkinsons sygdom, MS og andre neurologiske tilstande. Men det kan også påvirke alle i alle aldre af mange forskellige årsager. (Dysfagi påvirker også spædbørn, især for tidligt fødte babyer, men denne artikel vil kun diskutere voksne.)
Problemer med at synke kan komme gradvist. For eksempel kan du bemærke, at det tager to svaler i stedet for en at indtage den samme mængde mad eller drikke
Trin 3. Se på, hvordan personen tygger og håndterer mad i munden
Hvis nogen af disse er sande, kan personen have "oral dysfagi" eller dysfagi, der påvirker munden.
- Tager personen lang tid at tygge?
- Tygger personen ineffektivt eller sluger mad, der kun delvist er tygget?
- Er der mad ("lomme") i personens kind på den ene eller begge sider?
- Lægger personen impulsivt for meget mad i munden?
- Sidder der madrester fast på personens tunge, tænder eller bag på halsen efter at have slugt? Husk, at personen måske eller måske ikke kan føle det. Prøv at få personen til at åbne munden efter at have slugt og tag et kig indeni.
- Mister personen mad eller væske ud af munden, fordi læberne ikke er lukket hele vejen?
- Undgår personen mad eller ser det ud til at have en modvilje mod mad?
Trin 4. Se efter tegn eller symptomer på, at tingene "går den forkerte vej"
Hvis nogen af disse er sande, kan personen have "pharyngeal dysfagi" eller dysfagi, der påvirker halsen.
- Hoster eller renser halsen, mens han spiser eller drikker? (Dette kan ske før eller efter at de har slugt.)
- Renser personen halsen, mens han spiser eller drikker? (Dette kan også ske før eller efter at de har slugt.)
- Har personen en "våd" eller "gurgly" klingende stemme under måltiderne, eller efter at de har slugt noget?
Trin 5. Kig efter symptomer på, at ting sidder fast i spiserøret, røret, der går fra din hals ned til din mave
Hvis nogen af disse er sande, kan personen have "esophageal dysfagi".
- Klager personen over, at noget sidder "fast", især i det øvre brystområde?
- Giver personen mad tilbage under eller efter måltider?
- Har personen en historie med maveproblemer, halsbrand eller tilbagesvaling?
Trin 6. Få hjælp, hvis det er nødvendigt
Hvis noget af det ovenstående er sandt, skal du tale med en læge om at få en synkeevaluering fra en talesprogspatolog (SLP). Dette er den professionelle, der vurderer og behandler synkeforstyrrelser. De fleste SLP'er arbejder med børn i skolerne, men mange andre har specialiseret sig i behandling af voksne med synkeforstyrrelser. Hvis du tror, at du eller en af dine nærmeste har svært ved at synke, skal du tale med din læge og bede om en henvisning til en SLP, der har specialiseret sig i at synke.
- SLP'en kan anbefale en ændret diæt, som kan omfatte ændring af teksturen på enten de faste fødevarer, væskerne eller begge dele.
- Ændringer i de faste teksturer betyder normalt, at man undgår visse hårde eller sprøde genstande (som nødder og popcorn), og kan betyde, at al maden bliver blødere. Der er forskellige niveauer af blødhed, lige fra bare at skære maden op i bidder i store stykker, til madvarer, der er fuldstændigt purerede i blenderen. SLP'en beskriver, hvilken tekstur der anbefales til dig, og giver dig eksempler.
- Hvis du har problemer med væsker, kan SLP'en anbefale at fortykne dine væsker. Der er flere strukturer af væsker: Tyndt (normalt vand og de fleste normale væsker), tykke væsker fra Nektar, tykke væsker fra honning og tyk væske fra budding. Du kan købe kommercielle fortykningsmidler i de fleste apoteker, der kan tilsættes væsker for at gøre dem tykkere. SLP giver dig besked, hvis du har brug for fortykkede væsker, og hvilken tekstur der passer bedst til dig.
Trin 7. Hvis du bliver instrueret af en SLP, kan du prøve nogle øvelser
En SLP kan også anbefale øvelser for at gøre din svale stærkere. Der er forskellige øvelser til forskellige former for dysfagi, og du bør kun gøre dem, der anbefales af en SLP til netop dit problem.
Trin 8. Få flere tests, hvis det er nødvendigt
En SLP kan også anbefale yderligere test for at finde ud af, hvad dit problem er.
Der er to forskellige slags tests: En modificeret Barium-svale (MBS), som er en røntgenstråle i bevægelse, der kan se præcis, hvordan maden går ned i halsen, og en Fiberoptisk endoskopisk evaluering af synkning (FEES), hvilket er lidt kamera, der går gennem din næse og peger ned i halsen, mens du sluger forskellige fødevarer
Tips
- Hvis du har mistanke om, at du eller en af dine nærmeste har dysfagi, skal du tale med en læge og bede om henvisning til en talesprogspatolog, der har specialiseret sig i synkeforstyrrelser.
- Nogen kan have mere end én type dysfagi. For eksempel kaldes dysfagi i både mund og hals "orofaryngeal dysfagi", og i halsen og spiserøret kaldes "pharyngoesophageal dysfagi".
